Interview med Ib Nielsen om Thyrrestrup Klima minkhal

Ib Nielsen, Ikast fik i Marts 2013 opført en 12 rækker Thyrrestrup Klima minkhal med 78 fag og tre frifag på 4,5 meter. Thyrrestrup Mink har besøgt pelsdyravleren den 14. maj 2013 og spurgte om ham om grunden til hans valg og hvad hans syntes om resultatet.

Hvorfor valgt du at bygge en lukket Thyrrestrup minkhal?

 

"I har bygget for os før, og derfra ved jeg, at en aftale er en aftale og det er leveret til tiden, - og vi behøver jo sådan set ikke have ret meget skriftlig med Jer.

Det er gode jyder man handler med, og det kan jeg godt lide.

At det blev en lukket hal, - det var fordi du viste mig en Thyrrestrup Klima minkhal. Ellers havde jeg nok ikke valgt det. Der blev jeg noget imponeret da jeg så den."

 

I forvejen har Ib Nielsen en farm med 109 åbne 2 rækkers haller. "Jeg må nok give dig ret - i dag har jeg fortrudt, at jeg ikke har fået bygget sådan en haltype tidligere. Men jeg regner med at det er denne her farm jeg vil beholde længst tid, og det er derfor vi gør så meget ud af den, som vi gør!" 

 

Hvad syntes du om den nye ventilation system og de nye UV minus lysplader?

 

"Begge dele er helt i top. Vild imponerende.

Selv om det stormer en stiv vind udenfor, så er der jo læ og stille og rolig herinde.

Med hensyn til lyspladerne - når du står og kigger ind igennem hallen, så virker det nok lidt dunkel, men siderne kaster lystet ind. Det havde du godt nok fortalt mig om inden, men det satte jeg godt nok lidt spørgsmåltegn ved. Det er meget bedre end jeg havde regnet med. Jeg er slet ikke i tvivl om at det skal være UV minus lysplader!"

 

Til slut fortæller Ib Nielsen: "Når jeg kommer hjem efter min aftentur, og siger til min kone Kirsten, ved du hvad det er bare så skønt at gå i hallen. Hvorfor flytter du ikke derud? svarer hun så."