Interview med Alex Vestby om Thyrrestrup Sorteringsvogn

Fakta om Alex’s farm:

  • 850 tæver
  • Sorterer én mand
  • Håndterer 4-500 mink pr. dag på sorteringsvognen

“Den eneste jeg beklager, er at jeg ikke har fået en sorteringsvogn noget før!”. Siger Alex Vestby.

 

Tidligere har Alex Vestby benyttet fælder når han sorterer. Men efter minkene er blevet større, er den metode hverken blevet nemmere eller hurtigere. En anden ulempe, fortæller Alex, er håndteringen. Fælderne gav trætte arme og er tidskrævende. Udover det får man ikke mulighed for at se pelsen ordentligt.

 

Når der bliver sorteret ved Alex, håndterer han 4-500 mink på en 8-timers dag. Han fanger, vejer, holder og sorterer selv. Engang imellem har han nogen til at skrive kort, men ellers klarer han også den opgave selv, for det er blevet gjort meget nemmere med sorteringsvognen. En hel fornøjelse at stå med. Der er ingen arbejde med det.

 

Selvom han er én mand til at sortere, sidder minken ikke i sorteringsvognen længere end højest nødvendigt. Han sætter mink tilbage i burene og afliver i én arbejdsgang, så det går hurtigt og belaster minken mindst muligt.

- "Det er en fornøjelse at sortere, for man har ikke ondt i armene længere", konstaterer Alex.