Gode råd til Hvalpefodring i bakke

Gode råd fra Thyrrestrup Testcenter:

 

Start med hvalpefodring i bakke

Begynd med fodring af hvalpe når de er ca. 25 dage gamle. Den 18. maj, fjernes vindhusene ved kuld der er født inden den 25. april. Vindhuset monteres ovenpå buret og der startes med fodring i burets foderbakke.

 

Foderslangen presses ned mod fodertråden, så foderet lander i foderbakken. To dage senere tages vindhusene af ved de kuld der er født inden den 27. april. Sådan fortsætter man indtil alle bliver fodret i foderbakkerne.

 

Masonitpladen ligger stadig på redekassen, så man beholder den varme rede. Hvalpene undgår derved det utrivelige miljø, der kan opstå, når der fodres på redelåget.

 

Fodertykkelse

Brug foder af samme konsistens som normalt bruges på redekassen. Undgå for tyndt foder i begyndelsen – det kan skabe problemer. Fodret indtørrer ikke i bakken som det gør på redelåget. 

 

Eventuelle udfordringer:

Hvalpe indsmurt i foder.

Tæver dypper hvalpe i foder. 

Løsning:

Brug tykkere foder. Når hvalpene spiser tykt foder, bliver de tørstige og finder hurtigt vandventilen. Spiser hvalpene for tyndt foder, mættes de med vand. Det nedsætter appetitten og dermed tilvæksten. Tørsten skal hvalpene nok få stillet. Det er kun når foderet er tyndt, at tæven dypper hvalpene i foderet. 

 

HUSK SAMME KONSISTENS PÅ FODERET SOM VED FODRING PÅ REDELÅG

 

Udfordring:

For meget gammelt foder ligger tilbage i bakken.

 

Løsning:

Tøm alle bakker og giv mindre foder.

 

Husk tomme bakker i minimum 2-3 timer hver dag.

 

Ved varmt vejr rengøres bakken hver 5. - 7. dag.

Ved koldt vejr rengøres bakken hver 8. - 10. dag.

Rengøring af bakker kan undgås, hvis de er tomme to til tre timer hver dag.

 

Tips om tilvækst

Vi har lavet forsøg med hvor store mængder foder hvalpene æder hver gang. Forsøgene viste, at den mængde foder hvalpene åd, steg efter en længere pause.

 

Ved længerepause havde hvalpene mellem 2-4 timer uden foder. Denne gruppe åd 5% mere foder, hver gang de gik ud for at æde, end gruppen med 0-2 timers pauser. Det var ikke kun første måltid efter pausen hvalpene åd mere. Der var ca. 2-3% større foderoptagelse ved de efterfølgende måltider.