Sorry, your browser doesn't support the embedding of multimedia.

Udvalgte materialer af højeste kvalitet:

- 11 lag birkefiner med 120 g fenolfilm pr. m2

- Samlet med 48 stk. 4x50 mm expandetskruer

- ø120 mm rustfrie hulringe med rustfrie søm

- Rustfrie burkroge med rustfrie skruer

- Hæk med øverste kant afrundet

- Lås til toplåget i øverste, midterste og nederste position

- Toplåget i ø 2,5 mm tyk alluzinknet 1x1"

- Rustfrit net fås som ekstra udstyr

- Bunden i 1/2x1" aluzinknet med kraftig plastbelægning

- Der er plads til 7 cm. isoleringsmateriale under bundnettet i redekassen. Derved undgås kondens og træk.

Bunden i 1/2x1" aluzinknet med kraftig plastbelægning som er hængslet på ø 4 mm aluzink stang. Under det patenterede net er det plads til 3 cm spåner og halm til regulering af fugtighed i kassen. Herunder er anbragt en 3 cm. tyk skråtliggende flamingoplade. Hvis minkene skulle urinere i kassen, løber det af og drypper ned på gulvet og kan let lokaliseres. Bunden er selvlåsende men kan let skubbes op med push-up håndtaget så flamingopladen kan fjernes ved rengøring af kassen. Som alternativ kan der mod en merpris vælges rustfrit net.

 

For at minimere ulden i reden er det bedst at vente med at strø i rederne til de første kuld hvalpe er født. Inden der fyldes rede materiale i kasserne, fjernes alt det uld der er i bunden af reden.

Fyld en 1 kg. foderskovl med easystrø og hæld det i hver rede. De næste dage efterfyldes med easystrø, hvor reden ikke er skålformet eller, hvor man kan se nettet i bunden af reden. Herefter lægges en masonitplade over redekassen for at holde en ens temperatur i reden. Masonitpladen giver mere ens temperatur i reden end halm. Man kan hurtigere og mere sikkert kontrollere rederne, og der er mindre stressende for tæverne. Næsten alle tæverne bliver liggende på reden, når man åbner masonitpladen.

Ved de daglige tilsyn tilføres mere rede materiale hvor det er nødvendigt. Dette giver et godt indtryk af hvalpenes tilstand. Hvis reden er rodet, er der noget galt. Det er en fordel at begynde nogle dage inden tæverne får hvalpe med gå langs alle redekasser og se ned i rederne. På denne måde bliver tæverne vant til dagligt eftersyn. Det kan være nødvendigt at udskifte rede materialet ved de sent fødende tæver fordi, Reden bliver sværere at styre for tæven, hvis der er for meget uld.

 

 
 

Redekasse med flamingo 3 i 1

     
Den tidsbesparende redekasse med 3 funktioner så den passer til hele mink sæsonen uden at flytte minken.
     
Tekniske Detaljer God råd og fif

Den tidsbesparende redekasse fra Thyrrestrup Mink er fremstillet i udvalgte kvalitetsmaterialer. Hulbrættet er monteret med rustfri kroge, skruer og ø 120 mm store rustfrie hulringe.

Redekassen kan leveres i to længder. 6 rums kassen er 206 cm lang og 7 rums redekassen, som er plads- og bygningsbesparende til nybyggeri, hvor længden er 220 cm. Hulbrættet kan afkortes op til 4 cm mod et mindre tillæg. Både 6 og 7 rums redekasser er til tre mink eller op til fire unge tæver.

Redekassen kan også leveres i XL str. til 4 dyr.

Ved 7 rums redekassen anvendes der 12" brede forlåger ved de 2 yderste rum, de 5 midterste rum anvendes 11" brede forlåger. 

Man behøver ikke længere at flytte sine mink, redekassen kan helt ukompliceret ændres til de aktuelle behov. Der er tre indstillinger i redekassen, så den passer til hele minksæsonen.

Øverste position: Avls kasse med masser af plads.

Nederste vandrette position: Hvalpene kan let nå foderet, når der fodres på redelåget.

Nederste position: Tæverne sidder lunt og godt i vinterhi, med masser af plads til halm.

Sæsonbeskrivelse:

Vinter: Når redekassen er rengjort, og minken er flyttet ud til parring, kommer man en håndfuld snittet halm i redekassen. Derefter sættes låget i den nederste vandrette position. Der strøs med 10 cm. halm oven på låget. Efter 2-4 dage, hvor minken har pakket bunden, sænkes låget hos tæverne til nederste position. Hvis de ikke har slanket sig, skal man vente lidt.

Forår: Få dage før hvalpefødslerne begynder skal redekassens låg hæves til øverste position. I redekassen placeres en redeplade og en læsluse for redekassehullet.

Maj/juni: Fra midt i maj til starten af juni anbefales hvalpefodring på bakke. Der begyndes den 18 maj og sluttes omkring den 5 juni, hvor fodermængden er ved at være for omfangsrig til at kunne være i foderbakken.

Hvalpenettet og redepladen fjernes og man begynder at fodre på redelåget. Redelåget sættes i nederste vandrette position så hvalpene kan nå foderet. Som hvalpene vokser sig store, hæves redelåget til øverste position.

Sommer og efterår: Alle redekassers låg står i normal position. I de redekasser hvor der er blevet gødet, ændres lågets position. Bunden klemmes op i kassen og flamingoen tages nedenud af kassen. Bunden står skråt op i redekassen, og minkene gør selv reden ren. Flamingopladen lægges nu oven på halmen. Dagen efter isættes flamingopladen og redebunden slås ned igen. Redelåget kan nu sænkes til nederste position, og i september hæves det igen til nederste vandrette position.

 

Se videoklip herunder
Rengøring af kasser
Tømning af kasser
 
  ‹‹ Tilbage  
 
 
       Thyrrestrup Mink   Vestvej 18   9600 Aars   Tlf. 22 42 30 50   FAX 98 66 26 06   e-mail info@tmink.dk